Det årlige Creativity World Forum samler hvert år mange interessante frontløbere inden for kreativitet. Der bliver givet inspirerende eksempler og diskuteret hvad der til for at få kreativiteten til at blomstre i uddannelsesinstitutioner og i virksomheder.En måde at anskue de rette betingelser på er tage udgangspunkt i motivationen for kreativitet. Forfatteren Daniel Pink fremhævede autonomi som en vigtig forudsætning for at styrke motivationen for kreativitet.
Ved at bede en studerende om at finde det bedste svar, frem for blot det rigtige svar, så styrkes motivationen for at arbejde kreativt. Det samme gælder når en ledere lader medarbejderne selv finde ud af hvordan en opgave skal løses, frem for at give detaljerede anvisninger.
Betydningen af at give medarbejderene frihed er blevet tydelig for en håndfuld af de mest innovative virksomheder. De har taget utraditionelle metoder i brug for at tænde den kreativitet i medarbejderne som virksomhederne er afhængige af, for at kunne for at få konkurrencemæssige fordele.
Atlassian, et australsk software firma, bad alle medarbejdere om at lægge deres opgaver til side i halvanden dag. I stedet skulle de lave noget de havde lyst til, og eneste krav var at de skulle vise resten af virksomheden hvad de havde lavet fredag eftermiddag. Det viste sig at være en meget effektiv måde til at få løst mange udfordringer for virksomheden, og til at få input og ideer til nye produkter. Pausen fra de faste opgaver blev en fast månedlig tradition i Atlassian.
Et andet og mere kendt eksempel er Google, der opfordrer deres udviklingsafdeling til at bruge 20% af deres tid på at udvikle noget af ren lyst og interesse, uanset hvad det er.
Tanken er besnærende, men har den ide en gang på jorden i vores region? Kan den også fremmes i små og mellemstore virksomheder, eller er den kun for denne verdens Googel’er og Atlassian’er?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar