fredag den 19. november 2010

Nye perspektiver som gødning for kreativitet

Først lidt om billedet: Det amerikanske transportfirma FedEx har et symbol på deres virksomhed indlejret i deres logo. Mere herom senere.

Jeg berørte autonomi og motivation i forhold til kreativitet i det sidste indlæg. Et andet meget diskuteret emne, på dette års Creativity World Forum, er behovet for nye perspektiver på de udfordringer man står med. Nye perspektiver kan komme fra at møde mennesker med en anden baggrund, med andre kompetencer eller andre måder at arbejde på. Districts of Creativity er i sig selv en godt eksempel på dette, og Creativity World Forum er den fysiske manifestation på det internationale arbejde for at skabe nye perspektiver på kreativitet. Men det er også her at kunsten kommer ind i billedet.

Winston Churchill, Englands premierminister under anden verdenskrig, tog ofte fri i weekenden for at tage ud på landet og male……! Han havde brug for at reflektere og brug for at dyrke evnen til at lege med forskellige perspektiver for at kunne løse de komplekse udfordringer som han, og det meste af Europa, stod overfor.

Man siger at alle store opfindelser startede med en samtale. Kunst er i sin essens at invitere til en samtale med udgangspunkt i kunstnerens og beskuerens/lytterens/læserens perspektiv.

Manglende evne til at være åben for nye måder at anskue verden på har været årsagen til at mange virksomheder har måtte bukke under. Clayton Christenson fortæller os i bogen "The Innovator's Dilemma" at alle virksomheder potentiel vil stå overfor denne trussel da vi bygger organisationer op omkring den ene anskuelse som har bragt virksomheden succes. Når markedet eller den teknologiske udvikling ændrer sig i et fundamentalt ryk, så er det sjældent de etablerede virksomheder, der er kreative nok til at se mulighederne, selv om de er de mest ressourcestærke. Nye mindre etablerede virksomheder overhaler de eksisterende.

Hvordan står det til med at være åbne overfor andre perspektiver i de midtjyske virksomheder? Har kunstnerisk udfoldelse en plads på direktionsgangen og i produktionshallen? Er det her vi kan gøre noget for at øge kreativiteten og dermed innovationsraten i Region Midtjylland?

Og billedet? Nå ja. Symbolet i FedEx’s logo er den hvide pil mellem E og x. Nemt og se hvis man kan skifte perspektiv og betragte logoet rent visuelt, frem for kun at tænke i bogstaver.

3 kommentarer:

  1. Når du nævner Clayton Christensen, synes jeg, at det er værd at tilføje Frans Johannson og hans bog "The Medici Effect (www.themedicieffect.com). Bogen handler netop om det innovative potentiale i nye perspektiver - og helt enig; det er stort.

    SvarSlet
  2. Tak for tippet. Den skal jeg vist have set nærmere på.

    SvarSlet